KUNSTFORMEN
Hvad er Zambra Gitana? Granadas flamenco forklaret
Zambra gitana er Sacromontes egen flamenco-tradition, med rødder i en forbudt maurisk bryllupsdans og en helt unik form. Her er, hvad ordet faktisk betyder.
Se flamenco-datoer i Sacromonte på GetYourGuide ↗Et ord med arabiske rødder
Zambra stammer fra andalusisk arabisk og kan spores tilbage til et klassisk arabisk ord for en fløjte eller et rørbladsinstrument, og fik senere betydningen af en festlig sammenkomst bygget op omkring sang, dans og musik. Denne etymologi peger på traditionens egentlige oprindelse: det mauriske Granada, hvor zambraer var bryllups- og festfejringer – ikke en scenegenre opfundet til turister. Ordet overlevede de følgende århundreder, selvom det fællesskab, der udførte traditionen, ændrede sig fuldstændigt, hvilket er en del af grunden til, at det stadig bærer en anden vægt end det generiske ord "flamenco", som turistbrochurer rundt om i Spanien bruger løst.
Født af en forbudt bryllupstradition
Efter Granadas erobring i 1492 blev muslimske bryllupsfejringer – herunder musikken og dansen kaldet zambra – officielt forbudt, men holdt i live privat i generationer. Omkring samme tid bosatte romafamilier sig på Sacromonte-bjergskråningen over byen. De to samfund levede side om side der, og med tiden smeltede den ældre mauriske zambra-tradition sammen med Granadas gitano-samfunds skikke, rytmer og stemme. Det, der opstod – zambra gitana – er en ægte blandet tradition, ikke en direkte overlevelse af nogen af kulturerne alene, men skabt netop i denne ene bydel.
En stil inden for flamenco, ikke en separat kunstform
Flamenco er i sig selv en familie af regionale stilarter, eller palos, hvor hver enkelt historisk er knyttet til et sted, et fællesskab eller en lejlighed – et bryllup, en begravelse, en høst, en aften på en bar. Zambra er Granadas bidrag til denne familie: den gitano-bryllupsstil, som blev udviklet specifikt i Sacromontes huler. Det er noget andet end for eksempel Sevillas bulería eller de sevillanas, der danses til andalusiske messer. At vide dette hjælper med at forklare, hvorfor et Sacromonte-show føles anderledes, selv for besøgende, der har set flamenco andre steder i Spanien – det er ikke en ringere eller mere "turistet" version, men en anden regional tradition med sin egen historie.
En traditionel tredelt form
Mange Sacromonte-zambra-optrædener er traditionelt bygget op i tre satser snarere end som ét sammenhængende sæt: en åbningssekvens, der fremmaner en gitano-bryllupsfejring, en mere afdæmpet og stiliseret sektion, der fremhæver individuelle dansere og sangere, og en afsluttende, mere festlig rumba, hvor energien i rummet stiger, og publikum ofte drages ind gennem klap og tilråb. Denne struktur er ikke en moderne teateropfindelse – den afspejler formen på de fællesskabsfejringer, som zambraen voksede ud af, hvilket er værd at vide, før du ser en opførelse, da det forklarer, hvorfor stemningen skifter så tydeligt midtvejs.
En del af en anerkendt verdensarv
Flamenco som helhed — cante, baile og toque i forening — blev i 2010 erklæret for immateriel kulturarv af UNESCO, efter en ansøgning ledet af Andalusiens flamencoinstitut. Zambra gitana er en del af denne anerkendelse som en af flamencoens regionale former, med rod specifikt i Granada frem for de mere kendte stilarter fra Sevilla eller Jerez. Det er en nyttig detalje at have med sig, hvis nogen skulle påstå, at huleflamenco er et udvandet eller opfundet turistprodukt: traditionen, den bygger på, er dokumenteret, århundreder gammel og formelt anerkendt som en del af en kulturarvskunstform — ikke et moderne markedsføringstrick.
Hvorfor omgivelserne er en del af definitionen
Da zambraen udviklede sig inde i Sacromontes huleboliger frem for i teatre eller barer, er rammen ikke tilfældig – den er en del af selve begrebets betydning. En zambra opført i en specialbygget hule, hvor de rå klippevægge former lyden, ligger tættere på den oprindelige form end de samme sange opført på en oplyst scene andre steder. Det er netop derfor, en huleshow i Sacromonte markedsfører sig anderledes end en flamencoaften i byens centrum: det er ikke blot et andet spillested, det er traditionen i de fysiske rammer, den blev skabt til. Fjern hulen, og du har stadig flamenco – men du har ikke længere helt den samme zambra.